"Væk fra du gik i foråret,
NÃ¥r festivalen i april mest atavistiske
Og i alle de unge havde sat um'alma
Hvad Saturn sprang op og lo.
Men hverken d'kvidrende fugle, eller duft
Blomster i forskellige farver og dufte,
De flyttede mig til at skrive en livlig udvej
Eller skeen, sinus prangende, blomster
Jeg har ikke engang rørt det blege lilje,
Hverken fejrede Vermilion af rosen;
Var ikke mere end billeder af en Empyrean
Calcaldo i dig, det hele mønster ting.
Vinter forekom mig, at tæppet,
Og jeg begyndte at lege med din skygge. "

William Shakespeare